Går sexlivet lidt i tomgang derhjemme? Eller går du og bliver lidt småirriteret over, at det virker, som om kæresten tænker mere på Champions League end på at knalde dig? Så er der ikke andet at gøre end selv at tage ansvar og rette lidt op på situationen.
Der er rigtig mange mænd, der er godt trætte af, at det altid er dem, der tager initiativet til sex. Så gør noget godt for din lover og invitér ham til en fræk omgang lagengymnastik...
Indrømmet: Det kan være lidt skræmmende at lægge op til sex. Først og fremmest er der jo risikoen for, at du kan blive afvist, og selvom det er ret usandsynligt, at han siger nej til et knald, så vil det utvivlsomt ske på et eller andet tidspunkt! Hvis din kæreste alligevel skulle afslå dit tilbud, skal du lade være med at tage det personligt. Hovedpine, træthed og stress kan ødelægge selv den vildeste Casanovas libido - og det har jo absolut intet at gøre med, om han synes, du er lækker eller ej. Sig til dig selv, at der absolut ingen grund er til at blive såret eller pigefornærmet. Hvis han for en enkelt gangs skyld ikke har lyst, er der ikke andet at gøre end at komme op på hingsten igen hurtigst muligt (eller alternativt se at finde dig en bedre hingst).
En andet problem er, at du er bange for at fremstå som en være ulækker lidderbuks. Bare rolig - al erfaring siger, at mænd er vild med kvinder, der tager initiativ! Hvis du alligevel kæmper med skyld og skam, når du er en fræk frue, så arbejd med dit syn på sex og dit forhold til din seksualitet.
Det lyder banalt - men en bevidst beslutning om, at ”nu skal det være” er faktisk en af de allervigtigste ingredienser i en vellykket forførelse. Du kan gå en hel dag på arbejdet og tænke på sex, men når det bliver aften, og du skal til at sætte gang i løjerne, skal du lige pludselig lægge vasketøj sammen, se Grey's Hvide Verden og ringe til din mor... Du er nødt til at tage en beslutning og tvinge dig selv til at overholde den - også selv om der er tusind andre ting, du også gerne vil nå.
Start aftenen med at tage et langt og lækkert bad. Lad døren stå på klem, så han kan få et glimt af din nøgne hud, mens du smører dig ind i creme. Eller endnu bedre: Vals forbi ham splitterragende nøgen som Jennifer Aniston i ’The break-up’. Mænd er visuelle væsener, og synet af dig uden en trevl på kroppen skal nok spore hans tanker ind på noget frækt.
Det er ikke lige meget, hvordan du dufter, når du skal forføre din mand. Flere undersøgelser peger på, at langt de fleste mænd finder kvinder mest tiltrækkende, når de har ægløsning - simpelthen fordi vi lugter mere sexet på det tidspunkt end normalt.
Ifølge eksperter i kropssprog og dating er den allermest sexede duft, du kan tage på, både gratis, allergi-venlig og let tilgængelig - det er duften af dig selv. Stik en finger op i kusinen og dup lidt af væsken dernedefra på de steder, du normalt ville bruge parfume. Det skulle efter sigende få dig til at udsende en ekstra dosis kvindelige feromoner, hvilket vil gøre ham helt vild i varmen. En lille smule ulækkert? Ja, måske. Men det skader jo aldrig at prøve...
Hop i en fræk kjole, der fremhæver dine former (gerne så han kan se en nøgen skulder eller et par bare ben) og et par høje stiletter. Det skal nok få ham til at spærre øjnene op, når du træder ind i stuen torsdag aften, mens han sidder og ser Nyhederne.
Hvis det ikke allerede har fået ham til at kaste sig frådende over dig, så er det tid til næste skridt!
Sæt dig ved siden af kæresten i sofaen - også selv om han stadig er dybt optaget af fjernsynet. Dit kropssprog skal være åbent; vend dig mod ham, og lad være med at krydse arme eller ben. Hold blikket på ham og smil. På et tidspunkt skal han nok opdage, at der sker et eller andet ovre i din side af sofaen, som får ham til at glemme Nyhederne. Når han begynder at kigge lidt mere på dig, så kig ham lige ind i øjnene og fasthold hans blik. Er du bange for bare at se lidt psyko ud? Så forestil dig nøjagtig hvad du vil gøre med hans nøgne krop om et øjeblik, mens du holder hans øjne fast - øjnene er sjælens spejl, så han skal nok lure, hvad du tænker på...
Et godt kys får safterne til at stige, fordi det frigør endorfiner og feromoner, og når I udveksler dem med mund, læber og tunge, forbereder det jeres kroppe på, at I skal være intime sammen og knalde.
Lad dit knæ røre hans, din arm hvile mod hans. Læg en hånd på hans hånd, stryg ham over ryggen, ae hans nakke. Det vækker hans sanser, og jo mere du rører ham, desto mere sensitiv bliver han. Samtidig viser du med dit kropssprog, at du har lyst til at blive tilfredsstillet af ham. Og de to ting går direkte i hans bukser!
Nu er I sandsynligvis allerede godt på vej ind i sexhimlen - men er I det mod forventning ikke, er her de tunge skyts til at få ham i stødet!
Den opfordring kan han umuligt tage fejl af! Er du for genert til at sige det lige ud? Så øv dig ved at skrive det til ham i en mail eller en sms, eller ring til ham og sige det først - det er lidt mindre grænseoverskridende, når du ikke ser ham i øjnene samtidig. Det skal nok gøre ham hed i buksen, at du tænder på ham.
De fleste mænd ville dø for at se deres kæreste smide tøjet stykke for stykke som en anden Demi Moore - med dem selv som eneste publikum. Der er også mange kvinder, der godt kunne tænke sig at prøve - men angsten for, at han skal give sig til at grine, holder dem tilbage. Og jo, han vil nok sidde med et lille smil om munden, mens du folder dig ud. Men det er et saligt smil, ikke et spottende!
Mænd er vant til, at det er dem, der skal yde i sengen, og derfor vil han nyde, at du for en gangs skyld tager kontrollen, og han bare kan få lov at tage imod. Giv ham en god omgang erotisk massage for at varme lidt ekstra op.
Kilde: Woman.dk
Inspiration:
DVD'en "Erotisk Massage" fra Vidunderlig Sex indeholder pædagogiske og erotiske instruktioner, hvor par viser, hvordan man på en legende måde, kan vække hinandens indre glød gennem lokkende berøringer og intense massageteknikker.
Eritiske DVD'er for par er en god måde at blive tændt på - Opdag hemmelighederne til fantastisk sex/forspil.