Hun trådte ud af badet. Klokken var 22, og hun havde halvtravlt, hvis hun skulle nå at møde til tiden. Normalt hadede hun nattevagterne, tiden var altid lang, og der var ikke meget at lave. Men i aften var det anderledes. Hun kunne ikke få ham ud af tankerne. Han lå på stue 7, enestuen, med benet i stræk. Hun vidste, at han var kommet til skade i en fodboldkamp, han var vist nok halv professionel, og at man håbede skaden ikke ville komme til at påvirke hans karriere. Hun sukkede, aldrig før havde hun i den grad følt sig tiltrukket af en patient. Det var jo ikke velset, man måtte ikke have forhold til indlagte patienter, men hans charmerende smil, de levende øjne og hans humør - han var ikke til at stå for. Hurtigt fandt hun håndklædet, tørrede sig og rakte ud efter cremen. Hun valgte den let parfumerede, og smurte sig omhyggeligt ind. Hun nød fornemmelsen af hænderne, der gled ned over hendes hud. Hun børstede sit lange mørke hår, bandt det op i frisk frisure og lagde en diskret make-up. Smilende tænkte hun over den effekt, han havde på hende. Herregud – hun skulle jo på arbejde, det var ikke et stævnemøde! Måske var det meget godt det var hendes sidste vagt, forude ventede 4 fridage, for hun følte sig virkelig tiltrukket af ham.
Hun gik nøgen ind i soveværelset og tøvede længe. Vurderede nøje hvilket undertøj hun skulle tage på. Hospitalsetiketten tillod ikke en udfordrende påklædning, det var hun klar over, men de hvide g-strengs trusser var fristende. Hun havde en flot hvid, halvgennemsigtig blonde BH, den var sikker nok. Hun tog en frisk beslutning, ingen ville lægge mærke til noget så sent om aftenen, der var jo ingen besøgende, når hun mødte. Og hun kunne altid binde en cardigan om livet i morgen tidlig inden dagvagterne mødte. Så ville ingen kunne se de små trusser gennem kitlen. De var altid to på vagt, men den sygehjælper hun skulle være sammen med havde altid travlt med ugebladene, så hun ville nok ikke bemærke det. Tilfreds med sit valg og sit udseende hoppede hun i jogging tøjet, hun skulle jo klæde om på sygehuset, og skyndte sig at pakke tasken og drage af sted.
Aftenen var kold, med en frisk brise. Hun mærkede den lette vind på kinderne, mens hun cyklede af sted. Glad og forventningsfuld nærmede hun sig sygehuset. I aften var det som om, at lysene i de mange vinduer kaldte på hende, bød hende velkommen. Hun hastede ned i omklædningsrummet, tog joggingdragten af og lagde den ind i skabet. Hun besluttede sig for at have bare ben i nat, så hun tog kitlen på, og undlod bevidst at knappe de øverste to knapper. Hendes ben var stadig brune, hun vidste ikke noget bedre end at tage sol – især i de kolde efterårsmåneder. Hun låste skabet og gik gennem gangene for at komme op på afdelingen.
Det var et hold trætte aftenvagter, der kom hende i møde. De sendte hende et beklageligt blik, den anden nattevagt var syg, og de havde ikke kunne skaffe en afløser med det korte varsel, der havde været. Men til gengæld var der ikke mange patienter i aften, og de havde lavet en aftale med naboafdelingen, at hun kunne hente hjælp, hvis hun fik brug for det. Hun skævede hurtigt til tavlen, fandt stue 7 og sukkede lettet, da hun så han stadig var der. Hun smilede til aftenvagter, beroligede dem med at det ikke var noget problem. Hun kendte patienterne fra de foregående nætter, og de var fredelige alle sammen. Der havde kun været to klokker natten før, så der havde ikke været meget at lave før morgenrunden. Hun skulle nok klare det.
Aftenvagterne åndede lettet op, de havde indstillet sig på at en af dem måtte blive i en dobbeltvagt, hvis hun havde følt sig utryg ved situationen. Efter en kort rapport tog de afsked, aftenvagterne tog hjem og hun tog sin første runde. Hun startede på stue 1, listede ind med sin lille lygte og så at alle sov trygt. Videre ned gennem de næste stuer. Hun hjalp dem der manglede noget til natten, sagde godnat og listede videre. Den sidste stue, stue 7 – hendes hjerte galoperede, da hun forsigtigt åbnede døren. Han sov tungt. Han havde bar overkrop, hans ene arm lå bag om hovedet og hans lyse hår lå i viltre lokker. Hun måtte virkelig undertrykke trangen til at gå hen og lade fingrene glide gennem det. Hun studerede hans brystkasse der hævede og sænkede sig i takt med hans vejrtrækning. Hvor hun begærede ham.
Bare synet af ham sendte flammer gennem hendes krop. Hun stod længe og så på ham. Dynen lå tværs over hans mave og hans venstre ben – det uskadte var let bøjet. Højre ben hvilede på en skinne og hun listede hen og sikrede sig, at det var korrekt lejret. Modvilligt løsrev hun sig og listede ud igen.
Hun gik ned på kontoret og påbegyndte det administrative arbejde. Der var altid meget at se til på kontoret i en nattevagt. Endelig var hun igennem, og det var tid til endnu en runde. Hun listede atter gennem afdelingen, alt åndede fred og ro og hurtigt var hun nede ved stue 7. Hun åbnede døren, og det gav et sæt i hende, da han kiggede på hende. Hun så smilet lyse op i hans ansigt og blev varm om hjertet, da han sagde ”Hej! Jeg havde håbet, at det var dig, der kom i nat.” Hun hilste venligt på ham, stak hænderne i kitlens lommer og gik hen til sengen.
Hun spurgte ham om, hvordan han havde det, hvordan dagen var gået, og hvad nyt der var med hensyn til benet. Han svarede hende beredvilligt og ville også gerne høre hvordan hendes dag havde været, om hun havde fået sovet. Det var rart at vide, at hun også havde været i hans tanker. Bare de dog havde mødt hinanden i byen i stedet for. Han lod sin ene hånd glide ned over brystkassen, og hun stirrede paralyseret på den. Hun rettede hans puder og lænede sig ind over ham, velvidende at det gav ham udsyn til hendes kavalergang. Hun kunne dufte hans kropsduft og blev helt svimmel. Hun så smilende på ham, studerede hans ansigt, hans mund. Han havde de flotteste læber, og hun greb sig selv i at tænke på hvordan de ville føles mod hende? Hun rystede på hovedet, nu måtte hun tage fat i sig selv, det her nyttede ikke noget. Hurtigt gjorde hun sig færdig, og så på ham ”Er der mere du mangler til natten?” spurgte hun. Han så op på hende. ”Jeg har faktisk smerter lige nu, tror du, at du kunne finde en sprøjte til mig?”
Hun gik ned i medicinrummet og kunne hurtigt se, at det var længe siden han sidst havde fået noget for smerter. Knoglesmerter er pinefulde, og han havde langt fra fået det, han havde lov til. Hun trak øvet smertestillende op i en sprøjte, og gik ned til ham igen. Hun gik hen til sengen og om til hans venstre side, løftede dynen til side og måtte udstøde et lille gisp. Bulen i hans underbukser talte deres tydelige sprog. Diskret fik hun den på plads, så den dækkede hans skød og let rødmende sprittede hun låret af. I det samme mærkede hun hans venstre hånd glide op under kitlen. Hun så overrasket op på ham. Eftersom hun ikke havde en hånd fri, og han overrumplede hende, kunne hun ikke andet end at spørge dumt ”Hvad laver du?”
Inderst inde håbede hun han ville lade den være, hvor den var. Hun nød hans hånds kontakt med hendes hud. Han smilede bare, så begærligt på hende og hviskede ”Har lyst til dig.” Hun rødmede, men hans ord fik hendes brystvorter til at reagere; hun havde også lyst. Turde hun? Hvad hvis nogen opdagede det? Men omvendt – hvem skulle opdage det? Hun gav ham det smertestillende, trak nålen ud igen og masserede blidt hans lårmuskel med blikket fæstnet på det hun foretog sig. Morten fortsatte med at kæle for hendes lår, hun mærkede hvordan han søgte hendes inderlår og mærkede sin egen vejrtrækning, der blev hurtigere og mere overfladisk.
Hun så på ham og så begæret i hans blik, hun havde lyst til ham. Han rakte hånden frem og trak hendes ansigt ned til sig. Blidt kyssede han hende, hun nød kontakten med hans bløde læber, og da hun mærkede hans tungespids mod sine læber åbnede hun beredvilligt munden og tog imod. Han kyssede godt. Hans tunge krævede hende, legede med hendes, udforskede hver en detalje i hendes mund. Hun lod fingerspidserne glide ned over hans bryst, legede med hans vorter og tog stønnende imod hans mere og mere krævende kys. Han rakte op og knappede hendes uniform op og hun fornemmede hans øjne der slugte synet af hendes overkrop. Blidt rakte han op og lod fingerspidsen kæle for hendes bryster. Han favnede det ene af dem med hånden, smøg to fingre ned i bh’ens skål og legede med vorten.
Hun kunne ikke andet end at overgive sig. Forpustet rettede hun sig op. Hun lagde bipperen på hans natbord og knappede uniformen helt op. Hun hviskede til ham, at hun var nødt til at beholde den på i tilfælde af at nogen kaldte på hende.
Hun trak op i kjolen, lod fingrene finde trussekanten og smøg den langsomt af. Hun fornemmede sit skøds fugtighed, trusserne var helt våde. Hun smed dem på stolen, åbnede bh’en og fik den af uden at fjerne kitlen. Hun gik helt tæt hen til ham med den åbentstående kittel som eneste påklædning. Smilende fjernede hun hans dyne og sukkede dybt ved synet af bulen i underbukserne. Behændigt hjalp hun ham underbukserne af og lod derefter sine fingerspidser glide op af hans venstre lår. Hun bøjede sig forover og greb fat om pikken med højre hånd. Langsomt lod hun tungespidsen kredse lige på pikhovedet, små fjerlette berøringer, inden den gled videre ned af hans skaft. Hun nød hans stønnende lyde, hun nød smagen af ham.
Hun åbnede munden og tog pikken ind. Lod den først bare hvile på tungen, nød dens hårdhed og på samme tid meget bløde hud. Førte den helt ind, og lod læberne slutte tæt om roden. Langsomt begyndte hun at suge til om den. Hun pressede sin tunge op mod hans skaft og mærkede hvordan han voksede yderligere i hendes mund. Hun tog ham dybere og dybere ind for hvert stød og hun kunne fornemme, hvordan han hjalp til. Han løftede sin underkrop, pressede på for at få pikken endnu dybere ind. Hun lod den frie hånd kæle for hans sten, legede med dem, blide kærtegn, nød deres hårde fylde, glædede sig til deres indhold. Hans fingre fandt hendes hår, viklede hendes frisure ud og lod fingrene glide gennem det. Hendes tunge cirklede om pikhovedet hver gang han var næsten ude, legede med det, spillede hen over det. Hun fornemmede han var tæt på at komme, og det var han også klar over, for med et blidt tag fjernede han hendes ansigt fra pikken. Hun så smilende op på ham og han hviskede hæst:
”Du må lige give mig et par minutter. Jeg skulle jo gerne kunne være til fornøjelse for dig også.” Hun smilede stort, tanken om hans pik oppe i hende var dejlig. Han trak hende op til sig, og lod hænderne smutte op under hendes kittel. Blidt fjernede hun dem. ”Jeg har en bedre idé.” Hun trak kitlen op om livet og hørte hans stønnen, da han havde frit udsyn til hendes skød. Hun kravlede op i sengen og satte sig overskrævs på hans mave. Hun nød at mærke hans varme hud mod sit fugtige skød. Hun slog en knude på kitlen ved at føre kanten af den op gennem åbningen foran, krængede den til siderne foroven så han havde frit udsyn til hendes bryster. Langsomt roterede hun sit skød på hans mave, og han jamrede af lyst, tanken om at hun var så tæt på gjorde ham vild. Hun favnede sine bryster og klynkede svagt, da hans hænder gled op af hendes lår med kursen direkte mod hendes skød.
Hun rejste sig så hun sad på knæene og gjorde derved plads for hans hænder. Øvet fandt han hendes skamlæber, skilte dem af og lod fingeren glide langs dem op til hendes klit. Hun kunne se hans blik flakke mellem hendes skød og hendes bryster. Hun legede med sine brystvorter, nulrede dem hårdt og mærkede hvordan de blev endnu større, endnu mere hårde og trak blidt i dem. Hun lukkede øjnene, lagde nakken bagover og overgav sig til velværet og nydelsen. Han stak blidt to fingre op i hende. Hun mærkede hvordan han søgte efter hendes følsomme punkt og klynkede højt, da han fandt det. Han gned direkte på punktet samtidig med at hans fingre kørte direkte på klitten. Hun jamrede højt, lavede samleje bevægelser med sit skød, tog nydende imod hans kærtegn. Hun klemte om brysterne og kastede ansigtet fra side til side. Glemte alt om tid og sted, sansede kun ham.
Hun hørte han blidt tyssede på hende og kom til sig selv. Hun lænede sig gispende forover, kyssede ham krævende og begærligt og lod roen falde på sig. Hun hungrede efter at mærke ham – efter nydelsen. Hendes skød var i flammer, hun var så tæt på og kroppen krævede forløsningen. Han gengældte hendes kys, og lod fingrene glide ned af hendes ryg. Hendes bryster hvilede på hans bryst og hun lod sig glide ned af mod hans pik. Hun mærkede ham mod sin åbning, hun var så våd og klar til at tage imod ham, og han pressede sig op i hende. Han trængte helt i bund og hun udstødte et gisp. Hun ville ride ham, hun ville have ham nu, men hans arme holdt hende nede. ”Rolig nu” hviskede han ”Jeg vil mærke dig.” Han holdt pikken helt stille oppe i hende, og hun jamrede, da hun mærkede hans dunkende pik, der fyldte hende helt ud. Fornemmelsen var pirrende, rar og dejlig. Han tungekyssede hende dybt, greb fat om hendes underlæbe med tænderne og trak blidt i den.
Hun krummede ryggen bagover og nød da hans hænder fandt hendes bryster og blidt favnede dem. Hans tommel og pegefingre greb fat om hendes vorter og trak blidt i dem. Hun satte tempoet op, red ham med hurtige, dybe stød og nød hans pik, der kælede for hendes indre. Han kiggede på hende, fastholdt øjenkontakten, og hun så da hans blik blev mere sløret, og han gav efter for nydelsen. Hans heftige stønnen og hurtige vejrtrækning tændte hende yderligere. Aldrig havde hun oplevet elskov som dette her. Hun klemte om hans pik og red ham hurtigt nu. Hun roterende med underlivet, red ham vildt og ubehersket og mærkede orgasmen nærme sig hastigt. ”Åh ja, jeg kommer nu.” Hun klamrede sig til ham og hørte hans undertrykte brøl, da han sprøjtede dybt oppe i hende. Orgasmen rullede ind over hendes krop, hendes skød trak sig sammen om hans pik, hver en muskel sitrede af fryd, og hun faldt åndeløs sammen over ham. Hun gispede efter vejret, mærkede sveddråberne, der piblede ned af hendes kind. Morten lå stakåndet under hende, hans hænder strøg blidt over hendes ryg.
Da de havde fået vejret igen løftede han blidt hendes ansigt ved at favne hendes kinder, så smilende på hende og kyssede hende blidt. ”Du var lige så vidunderlig og fræk som jeg havde forestillet mig.” Hun smilede glad tilbage. Hun kom i tanke om, hvor hun var, rødmede og kyssede ham. ”Jeg kommer til at gå lidt.” Han nikkede forstående, hjalp hende ud af sengen og så med kærlige øjne på hende, da hun klædte sig på. Hun gik hen til vasken og ordnede frisuren, kom lidt koldt vand på kinderne, og vendte sig om mod ham. Han kaldte hende hen til sig, trak hende ned til sig og hviskede ”Du kan da fjerne smerterne som ingen anden.” Hun grinede og kyssede ham. Han strøg hendes kind og sagde ”Jeg vil meget gerne se dig igen, kan du ikke give mig dit nummer? Jeg vil så gerne vise dig, hvad jeg kan når ikke mit ben er i stræk”. Hun smilede til ham og listede ud af døren. Alt åndede fred og ro på stuerne. Da hun kom ud fra stue 1 stødte hun forskrækket ind i sygeplejersken fra naboafdelingen. ”Hej! Jeg ville høre om du havde brug for en hånd?” Hun slog en lille latter om. ”Nej tak, jeg har ikke brug for flere hænder i nat.” Den anden så let undrende på hende, trak på skulderen og gik ud igen. Inden længe dukkede de første dagvagter op.