Mænd elsker at se deres kvinde bevæge sig, tage tøjet af og røre ved sig selv.
Du kan let sammensætte et lille stripnummer derhjemme. Forbered dig godt. Øv dig foran spejlet, så du ved hvilke beklædningsstykker, der virker og let kan tages af.
Forestil dig hvad du vil gøre og find den musik, som du tænder på.
Sluk lyset og tænd levende lys – det kamuflerer vinterkuløren.
Find de høje hæle frem. Høje hæle eller slippers kan let og forførende sparkes af. Høje hæle giver længere ben og en fræk holdning.
Brug en bluse eller skjorte med knapper. Det er ikke muligt at trække en rullekrave over hovedet på den fede måde. Knap den langsomt op og hold øjenkontakten. Det virker allerbedst hvis du ser på ham. Dermed ved han, at du ved, at det tænder ham og at det tænder dig, at han kigger på dig.
Sæt blidt din fod på hans brystkasse og pres ham ned i stolen eller sengen. Før langsomt dine hænder hen over maven, indtil du når linningen. Åbn langsomt bukserne, vrid dig lidt så bukserne falder ned og træd graciøst ud af dem.
Tag en lækker fræk blonde bh på. Lad stropperne falde ned over dine skuldrer, læn dig frem mod ham, lad ham åbne din bh og lad den falde til jorden.
Så er der kun trusserne tilbage. Her holder det ikke med et par sloggi. Tag dem på, som du ved, at han er vild med. Før dine tommelfingre ind under elastikken i hver side, vrik lidt og træk langsomt trusserne ned, smil til ham. Smid trusserne over til ham, sæt dig på skødet af ham og giv ham et kys. Derefter ved han, hvad han skal.
At strippe for andre kan for nogen være meget grænseoverskridende, så sørg for at øve dig godt foran spejlet inden du springer ud i det - det er jo også vigtigt at du føler dig godt tilpas :-)
Inspiration:
Du kan evt. bruge lidt massageolie, massagelys, håndjern eller blindfold til at gøre oplevelsen lidt mere fræk!